Kristi Moder var ikke en surrogatmor!

Jeg skriver denne korte artikel den 15. august 2026. Det er den dag, hvor Kristi Moder, Maria, æres både i Østen og Vesten. Og alligevel er Kristi Moder for mange mennesker, jeg har mødt – såkaldte studerende af Skrifterne – praktisk talt ikke-eksisterende. De skammer sig for meget til endda at nævne hende, endsige ære hende. Det er, som om Kristi mor var en surrogatmor – du ved, en af de kvinder, man hyrer til at bære sit barn, betaler hende et honorar, tager babyen, og den biologiske mor nævnes slet ikke. Det er stort set sådan, de behandler Kristi mor. I det væsentlige ikke-eksisterende og kun nævnt, når de vil nedgøre hende og opregne alle de ting, hun efter deres mening ikke er. Hvor uretfærdigt over for vor Herres mor. For hende, der ikke blot fødte Ham – og dermed accepterede risikoen for social udstødelse, ja, endda stening – men også opdragede Ham med ømhed og kærlighed og stod ved Hans side helt til det sidste. For, min ven, Kristus har ikke blot en Fader. Han har også en mor, Maria. Hende, der i Lukas 4:48 sagde, at alle generationer ville kalde hende velsignet. Hvornår var sidste gang, du velsignede Kristi mor, min kære? Men du vil sige til mig: »Jeg følger Skriften.« Og hvad siger Skriften til dig? Siger den ikke, at du skal ære din far og din mor? Og alligevel accepterer du ikke at ære Kristi mor? Behandler du hende, på en måde – du indrømmer det måske ikke med ord, men i praksis er det sådan – som om hun var en surrogatmor? Ville du bryde dig om, hvis nogen gjorde det mod din egen mor? At betragte hende, i bund og grund, som en surrogatmor? Tror du, at Kristus bryder sig om det? At hans mor praktisk talt bliver fornærmet? Men eftersom du taler om Skriften, så foregår fortolkningen af Skriften ikke i et vakuum. Helligånden dukkede ikke bare op i dag. Han har været på færde i 2.000 år nu. Ved du, hvad de tidlige kristne troede om Kristi mor? Er du interesseret? Det burde du være. For hvis du tror, at du efter 2.000 år med Helligåndens tilstedeværelse kan starte forfra, så pas på ikke at fornærme Helligånden på denne måde, for Helligånden starter ikke forfra. Den har været på færde i to årtusinder nu. Så hvad anså de tidlige kristne Kristi mor for at være? Dette skriver Irenæus – anden generation efter apostlene, biskop i Lugdunum (det nuværende Lyon), en martyr for Kristus, en discipel af Polykarp, biskop i Smyrna (som Åbenbaringsbogen omtaler med æresord), som igen var en discipel af apostlen Johannes –:

»Således kom Herren tydeligt ’til sine egne’ og opretholdt den skabelse, som Han selv opretholder. Han bevirkede også forløsningen af ulydigheden på træet gennem lydighed på træet. Og at overtrædelsen – hvortil jomfru Eva, som Gud allerede havde givet til en mand, blev vildledt – blev løst, blev sandelig forkyndt af englen for jomfru Maria, som allerede var forlovet med en mand. Ligesom Eva blev vildledt af engelens (djævelens) ord, hvilket fik hende til at vende sig bort fra Gud, da hun var ulydig mod hans ord, således blev denne sandhed også forkyndt for Maria af en engel gennem hans ord: at hun skulle føde Gud ved at adlyde hans ord. Og mens Eva ikke adlød Gud, lod Maria sig overtale og adlød Gud. Således blev Jomfru Maria Jomfru Evas forsvarer. Og ligesom menneskeslægten blev bundet til døden gennem en jomfru, så blev den også frigjort gennem en jomfru. Og der blev således skabt en balance, således at jomfru Evas ulydighed kunne ophæves ved jomfru Marias lydighed. Desuden blev den førstskabtes synd sonet ved hjælp af den Førstefødte, og slangens list blev overvundet af duens enkelhed. Således blev de bånd brudt, som bandt os til døden. (Irenæus af Lyon, Gendrivelse af falsk viden, bog V).

Og igen, i en anden af sine bøger, skriver denne samme martyr for Kristus: »Ligesom mennesket på grund af en ulydig jomfru (Eva) blev ramt og efter sit fald underlagt døden, således bliver mennesket også, på grund af Jomfruen (Maria), der var lydig mod Guds ord, genfødt til et nyt liv. Mennesket var det fortabte får, som Herren kom for at søge på jorden. Af denne grund antog Han kød og menneskelig skikkelse fra hende, som var af Davids slægt. Det var nemlig retfærdigt og nødvendigt, at Adam blev genoprettet i Kristus, så dødeligheden kunne blive opslugt og udslettet af udødeligheden, og at Eva blev genoprettet i Maria, så den ene jomfru kunne blive den anden jomfrus talskvinde og udslette den første jomfrus ulydighed gennem sin egen jomfruelige lydighed.” (Irenæus, biskop af Lyon, »Bevis for den apostoliske forkyndelse«, kapitel 33)”

Så Kristi Moder er den anden Eva! Ligesom Eva er vores moder, så er Kristi Moder også vores moder. Det var det, de første kristne troede på, ikke i det 4. århundrede, men to generationer efter apostlene. Se, hvor smukt Irenæus demonstrerede dette. Se de vidunderlige analogier, der er der. Det var det, de første kristne havde i tankerne. Har du nogensinde hørt nogen sige dette? Har du hørt nogen tale om en »anden Eva«? Nej, hun nævnes ingen steder. Men hvordan kunne hun også nævnes, når de fleste mennesker forsøger at forstå Skrifterne i et vakuum! Det er, som om Kristi Kirke – som, som Han sagde, dødsrigets porte ikke skal få overhånd over – ikke har eksisteret i allerede 2.000 år. Men nu ved du det. Som hun selv sagde:

Lukas 1:46–48
»Min sjæl priser Herren, og min ånd glæder sig over Gud, min Frelser; for han har set med nåde til sin tjeners ringhed; for se, fra nu af vil alle generationer kalde mig velsignet.«

Er du en del af den generation, der velsigner hende, eller sidder du på sidelinjen og venter på at se, om nogen vil velsigne hende, så du kan nedgøre hende? »Fra nu af vil alle generationer kalde mig velsignet«, hvilket betyder, at hun vil blive kendt og højt æret af alle generationer. Så her velsigner jeg Kristi Moder, den anden Eva! For Kristi Moder er også min mor! Og jeg siger dig, min ven: Gør det samme!